Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
samt forudsagde dens Gjenkomst 1758 og 1835, som begge Gange ind
traf rigtig.
Han beregnede i det hele Banerne for 24 Kometer; nøiagtige
Observationer forelaa imidlertid for disse lige fra 1337 til 1698.
I 1676 blev Halley af den engelske Regjering sendt til St. He
le na for at studere Stjernerne paa den sydlige Halvkugle. Efter sin
Tilbagekomst udgav han »Catalogus stellarum australium« (1769).
1698 til 1700 gjorde Halley paa et dertil udrustet Skib lagtta
gelser over Magnetnaalens Misvisning og udgav 1701 det første større
Deklinationskart, 1703 blev han Professor i Astronomi i Oxford og
1720 kongelig Astronom i Greenwich. Her bearbeidede han især
Maanens Theori, navnlig i det Øiemed at kunne anvende den til Længde
besteminelser tils^s. Han var den første, der gjorde opmærksom paa,
at en Venusgjennemgang kunde afgive et fortrinligt Middel til nøi
agtig at bestemme Solens Parallaxe og derved dens Afstand fra Jorden;
denne Talstørrelse er en af de vigtigste i hele Astronomien, da man,
naturligt nok, beregner alle andre Afstande efter den, Maanens fra Jor
den alene undtagen.
Vi husker,, at de to inderste Planeter, Merkur og Venus, har sine
Baner nærmere Solen end Jorden, undertiden hænder det, at en af dem
staar midt imellem Moder Solen og vor Klode, og da kan vi i Kik
kerten se en sort Flæk bevæge sig henover Solens Skive. Dette Fænomen
kakles en Venus- eller Merkurgjennemgang. Siden Halley først
gjorde opmærksom paa Venusgjennemgangens Betydning for Solparall
axens Beregning, har der fundet 4 saadanne Sted; to forrige Aarhun
drede, en 1761 og en 1769, den sidste blev særlig iagttaget og gav An
ledning til mange Expeditioner, deriblandt en til Vardø- paa Kongen
af Danmarks Bekostning. Den lededes af Maximilian Hell, Astro
nom ved Wiens nye Observatorium, og blev noksaa sørgelig berømt,
da Hell blev mistænkt for at have forfalsket de paa Yard.ø- gjorte
lagttagelser for at bringe bedre Overensstemmelse tilveie mellem dem
og andres. Flere Astronomer har imidlertid undersøgt Hel Is Dagbog,
Oct den sidste —• Newcomb — er kommen til det Resultat, at Mis
tanken er ugrundet. f vort Aarhundrede har vi ogsaa havt 2 Venus
gjennemgange, en 9de December 1874 og en 6te Decbr. 1884. Der
falder kun 4 Venusgjennemgange i 243 Aar, falder med følgende Mel
lemrum: 8,10572, B,i2iVa Aar. Merkurgjennemgangene, der forekom
mer meget oftere —13 i dette Aarhundrede — har mindre Betydning,
da Merkurs parallaktiske Forskydning paa Solskiven kun er meget liden.
Videre var Halley den første, der erkjendte Nordlysets magnetiske
elelbevægelse og paa Fixstjernernes Egenbevægelse m. m.
Karakter, han gjorde opmærksom paa Accelerationen af Maanens Mid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
