Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Maanens Acceleration bestaar deri, at den Hastighed, hvormed den
bevæger sig om Jorden, er i stadig Tilvækst, saa at Omføbstiden nu er
omtrent J/2 Tidssekund kortere, end den var for 2 000 Aar siden.
Halley gav det første Grundlag for den hypsometriske Barometerfor
mel samt den første almindelige Formel til at finde Brændpunktet af Linser.
Halley har udgivet »Keglesnittene«, der er skrevet af Apollonios
fra Perge i Pamphylien, en af Oldtidens største Mathematikere, der.
levede i Slutningen af det 3die Aarhundrede f. Kr. Dette Apoll onios’
Hovedværk er et Skrift i 8 Bø-ger, af hvilke dog kun de 4 fyrste
existerer paa Græsk, de 3 følgende i en arabisk Oversættelse. I sin
Udgivelse af dette Værk i Oxford 17 10 har Halley givet en Restitu
tion af den Bde Bog. Videre var det ved Foranledning af Halley
og ved hans Bistand, at Newton udgav sine »Principia«. Men nu maa
vi tilbage til vore Kometer:
Enckes Komet. I 1818 opdagede Encke, at den Komet, som
da viste sig, var periodisk, — var den samme, som var seet 1805; dens
Omføbstid beregnede han til 3.29 Aar, og at den maatte have
passeret tre Gange upaaagtet siden 1805. — I Perihel kommer den
nærmere Solen end nogen af de ø-vrige periodiske Kometer — kom
mer indenfor Merkur, i Aphel kommer den ikke længere end til de
yderste af de smaa Planeter.
»D’ Arrest s Komet, « som opdagedes i 1858, har ogsaa været
Jupiter for nær og faaet sin Bane noget forandret, sin Omføbstid for
længet 65 Dage. Dens Aphel er udenfor Jupiter s, dens Perihel uden
for Jordens Bane.
Den mærkeligste af alle periodiske Kometer er dog «Bie las Ko
met», der blev erkjendt periodisk i 1826. Den havde før vist sig i 1772
og 1805. Dens største og mindste Solafstand var noget udenfor Ju
piter og lidt udenfor Venus. Dens Omføbstid var 6.7 Aar.
I 1832 var Kometens Bane kun 28.000 Km. fra Jordbanen. Jorden
passerer dette Punkt 27de eller 28de Novbr. I 1832 kom den igjen
efter Beregningen, i 1839 havde den en saa ugunstig Stilling paa Himlen,
at den ikke kunde sees, men da den saa kom igjen i 1845, opførte den
et mærkeligt Skuespil; den delte sig i to selvstændige Kometer midt
for den forbausede Menneskeheds Øine, og i Lø-bet af tre Maaneder
blev Afstanden mellem de to Kometer hele 280,000 Km.
Da Tvillingkometen i 1852 kom tilbage, var Afstanden vokset til omtrent
2,450,000 Km. Senere har Tvillingerne været forsvundne. Naar Tiden
for deres Tilbagekomst efter Beregningerne har været der, har Himlen
været undersøgt med de mægtigste Instrumenter, men altid forgjæves.
Aarene omkring 1870 lagde man Mærke til, at der i de sidste
Dage af November viste sig en hel Del Stjerneskud-med Radiations
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
