Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
punkt i Nærheden af y Andromeda, og at disses Baner havde Lighed
med Banen for »Bielas Komet«.
Men dette er saa morsomt fortalt i Professor Ge el muyden s «Astro
nomi*, at vi bare maa faa Lov at citere: »Den 27de Novbr. 1872, da
Jorden passerede det Punkt af sin Bane, hvor den næsten skjærer Ko
metens Bane, saa man en usædvanlig Mængde Stjerneskud straale ud
fra dette Radiationspunkt.
Fænomenet, som i Europa indtraf temmelig tidlig paa Aftenen,
var vistnok ikke saa glimrende som Leoni desværmen i 1866, men
do- noget ganske usædvanligt; i Kristiania, hvor Himlen ikkevar
ganske klar, talte man over 600 Stjerneskud i en halv Time. Den
Retning, hvori disse Meteoriter bevægede sig, dannede kun en liden
Vinkel mod Jordens egen Bevægelsesretning, men de havde, som alle
Meteoriter, en større Hastighed, saaledes at de indhentede Jorden og
fim forbi den (forsaavid.t de ikke kom ind i Atmosfæren).
Professor Klinkerfues i Gottingen, som af Stjerneskuddenes Mængde
sluttede, at det var selve Bielakometen, som havde faret Jorden forbi,
kom herved paa den Tanke, at Kometen i de nærmest paafølgende
Da-e maatte kunne s^ges nær det Punkt af Himlen, som var diametralt
modsat af Radiationspunktet, men da dette var temmelig langt oppe
paa den nordlige Himmel (omtrent 400 + Deld.), saa blev det mod
satte Punkt ligesaa langt nede paa den sydlige Himmel og derfor usyn
ligt i Europa. Den 3ote Novbr. sendte han derfor følgende Telegram
tit Bestyreren af Observatoriet iMa dr as, Mr.Pogson: »B iela berørte
Jorden 27de November; s^g nær fr Centaun«.
Efterat være forhindret i to Dage ved ugunstigt Veir fandt Pogson
Kometen paa det opgivne Sted den 3die December i Morgendæmringen.
Morgenen efter fik han ogsaa en Observation, men siden var Veiret til
Hinder Da der til Beregningen af en Komets Bane behøves mindst
3 Observationer, kan man ikke med Vished afgj^re, om den observerede
Komet var en af de to Bielakometer, som isaafald af en ukjendt Grund
kom omtrent 12 Uger senere end beregnet, eller om det har været en
anden »Udligger« af det samme System og med nogenlunde samme
Bane Men i alle Tilfælde er det et interessant Faktum, at en Stjerne
skudsværm har givet Anledning til Opdagelsen af en Kornete
Det er morsomt at se, hvor nmagtig Astronomerne kan udregne
de mærkeligste Fænomener, der viser sig paa den umaadelige Himmel
kugle og det her angivne Tilfælde ser saa ligetil og selvsagt ud, at vi
almindelige dødelige synes, vi kan fatte, forståa og følge med.
Inden vi bryder op fra Arkturusplaneten og reiser videre, vil vi
dvæle lidt ved den Komet, vi først kom til at tænke paa ved Synet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
