Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Observator.
Skjent de fleste sagtens kjender Sirius, vil vi alligevel mærke os
Astronomernes Stedsbestemmelse af Stjernen:
Rekt. 6* 40.7111, Dekl. — 160 34’.
31te December kulminerer den ved Midnat, 31te Januar Kl. 10
o. s. v.
Sirius er saa stærkt straalende, at man ved Hjælp af en liden
Kikkert kan se den ved høilys Dag, ligesom Jupiter og Venus.
Hevel og Bond den yngre skal endogsaa ha set den med blotte
Øine i fuldt Solskin, og i m^rke Nætter har P lummer ved dens Straaler
set Gjenstande kaste Skygge.
Sirius’ Lysstyrke skal være 4 Gange saa stor som den nærmeste
Fixstjernes (a i Centauren), og den er fundet at være 5000 Millioner
Gange mindre end Solens, — hvis den stod i samme Afstand som vor
Sol, vil.de den dog lyse omtrent 100 Gange stærkere end denne.
’ I det Hele kan man sige, at Stjernernes Lysstyrke ikke er saa ringe
som man kunde være tilbøielig til at antage; Sirius alene lyser lige saa
stærkt som et elektrisk Lys i en Kilometers Afstand, og den overgaar
langt et Vokslys, set paa 100 Meters Afstand.
* Hvis man kan tro, hvad enkelte gamle Forfattere paastaar, saa har
denne klare funklende Stjerne, denne enestaaende Sirius, gjennem
Tiderne, ja endog inden den historiske Tid, undergaaet en besynderlig
Forandring i sit Lys.
I sin latinske "Oversættelse af Aratus’ græske Digt »Fænomina«,
erklærer Cicero, at den tindrer med et rødagtigt Lys. Men dette skal
være en nok saa fri Oversættelse, for Aratus selv siger ikke, at Sirius
er rød, men at den funkler med forskjellige Kulører; og den romerske
Forfatter Seneca skriver: «Forskjellighederne i Nuancer og Strømninger
i vor jordiske Atmosfære bør ikke overraske os, selv Stjernerne paa
Himlen viser forskjellige Farver, saaledes er Sirius rød, Mars er meget
bleg, og Jupiter har ingen bestemt Farvenuance«.
Seneca finder altsaa Sirius rødere end Mars.
Ptolomæus sætter den i Klasse med Antares.
«Det synes dog underligt«, siger Flammarion, »at det alene er i
dette ene Aarhundrede (50 Aar f. Kr. og 50 Aar efter Kr.), at man taler
om denne røde Farve hos den mest straalende af alle Himlens Stjerner
(Ptolomæus lever dog 100 Aar efter Kr.), for hos senere astronomiske
Ledsageren er af 8.5 Str. og stod i 60-Aarene i 10" Afstand.
Auwers bestemte Omløbstiden til 49 Aar> Burnham tror ikke Perioden
er mere end 43 Aar, Gore giver den omtrent 58V2 Aar.
For at kunne se Sirius’ Ledsager maa man ha en udmærket Kikkert,
klar Himmel, rolig Luft, et udmærket Syn og en betydelig Øvelse som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
