Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
For over 4200 Aar siden stod den rødmende Al far d og blinkede
venligt op til den blege Regulus; dette blev altsaa bemærket og op
tegnet i Kina, men det mærkelige er, at vi selv kan gjøre de samme
lagttagelser den Dag idag.
Alfa rd —a — viser et smukt 11. Klasses Spektrum.
ÉiVandslangen er en gulblinkende Stjerne af 3.5 Str. med en
blaalig Ledsager af 7.5 Str. i Afstand 3.2*. Omløbstiden er af Flam
mar ion beregnet til 700 Aar.
Hall og Burnham har opdaget en meget liden Ledsager i Afstand
20.5", den har meget kort Omløbstid, disse 3 danner saaledes et mær
keligt System.
& er en gul Stjerne af 4de Str. med en Ledsager af i2te Str. i
Afstand 52.7".
r 1 er af ste Str. med en Ledsager af 8.5 Str. i Afstand 64.9".
52 er af ste Str. med en Ledsager af ute Str. i Afstand 4".
54 er af 6te Str., Ledsageren af 7.5 Str. Afstand 9".
5g er to Stjerner af 6te Str. i Afstand 0.9".
R er en meget mærkelig, foranderlig Stjerne, den er orangegul og
varierer mellem 4de og 10de Str.
Hevel saa den i 1662 som en Stjerne af 6te Str.
Montana ri i Bologne saa den af 4de Str. i 1672. (Lysvekslingen
blev i 1704 fastslaaet af Maraldi). Perioden veksler, aftager hver Gang
9— 10 Timer.
I 1680 var Perioden 547 Dage.
5 er en rødgul, foranderlig Stjerne; Lysvekslingen er opdaget af
Hind i 1848. I Max. er den af 7.5 eller Bde Str., i Min. under I2te Str.
Periode 257 Dage.
r i Vand slangen. I 1851 opdagede Hind Lysvekslingen. I Max.
er den af 7de Str, ofte kun af Bde Str., i Min. under i2te Str. Periode
289.4 Dage.
V varierer mellem 6.5 Str.. til 9.5 Str. i en uregelmæssig Periode.
Lysvekslingen er opdaget af Gould.
3242 er en mærkelig planetarisk Taage, ikke ulig Jupiter, 1’ i
Gjennemsnit og temmelig lys.
W. Herschel saa ikke Spor af Mulighed for at oplø-se den.
Secchi saa den anderledes, idet han i den indre cirkelformige Taage
:saa 2 bueformige Stjernehobe, der tilsammen dannede en glinsende Ring.
Ogsaa i Centrumets taageagtige Bund saa han en Stjerne.
1780 487
iBBo 43 2
1894 435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
