Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder - Bægeret (Crater) - Ravnen (Corvus)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Tempel fandt Tangen vidunderlig. Han saa den som en liden oval,
lys Skive, skarpt begrændset, omgiven af tæt sammentrængte Smaastjerner’
«der pulserer som levende Lyspunkter»’ siger han selv, og danner en
mærkværdig Kontrast til den dybe, mørke Baggrund uden Taagematerie.
Huggins ser en oval Ring, som omslutter en bred, svag Taage,
og han mener, at Lyspunkterne neppe kan være af fast Materie, &da
Taagen kun viser Gasspektrum.
— Staar 2° S. for /li, der er af 3die Str.
4590, stjernerig Taage, opdaget af Messsier i 1780, der landt den
uden Stjerner, svag og vanskelig at faa Tag i. W. Herschels 20 Fods
Refraktor l^te den imidlertid op i Stjerner; i den midterste Del staar
Stjernerne umaadelig tæt sammentrængte, de er af i2.te Str. og en er rød.
Hoben er 4’ lang. og 3’ bred.
5061, er en meget lys, rund Taage med Kjærne, som en Stjerne af
1ode Str.
— Stjernehob 4590 staar lige under (3 i Ravnen —et Stjernebillede
vi strax skal gjæste. Vi maa først gjøre en Sving indom
der ligger mellem Lovens Bagben og Vandslangen.
Bægeret har ingen større Stjerner og er et lidet Billede. Vi finder
nogle Stjerner af 4de og ste Str. - - fra o til X-og en foranderlig
Stjerne, R, der ligger lige ved a. Den übetydelige Lysveksling er op
daget af Baxendell.
Det mærkelige ved Billedet er, at det mythologisk hænger sammen
med det foregaaende og det næste, som altsaa hedder
Ravnen (Corvus),
der støder til det lille Bæger og ligger mellem Jomfruen i Nord og
\ andslangen i Syd.
Apollo vil engang bringe Zeus et Offer og sender derfor en Ravn
afsted med et Bæger for at hente en Drik Vand. Paa Veien faar Ravnen
Øie paa et Figentræ, og da han er en stor Elsker af Figener, dvæler
han i Træets Grene, til Frugten er moden.
For Apollo opgir han som Grand til det sent udførte Ærinde, at
en Vandslange har hindret ham fra at tåge af Våndet.
For denne Løgn forvandler Apollo Ravnens hvide Fjærbedækning
til sort og sætter ham paa Himlen ved Siden af Bægeret.
En Vandslange blir paalagt at vaage over den altid tørstige Ravn og
hindre den fra at læske sin tørre Strube med en Draabe fra det nær
staaende Bæg;er.
o
B æ g e r e t (Crater),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
