Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fixstjerner og Stjernebilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
titter Maanestraalerne mellem Træernes Blade, og i Blomsterbedene mellem
Asters, Levkøier og Reseda.
Det er Udsigten mod Syd.
Mod Vest ligger Asker- og Bærumsfjeldene med sine Koller, og bag;
disse — over disse — straaler Solnedgangen: Et gyldent Rosenskjær hviler
over Himmel og Jord, der begge kappes om at drage Astronomens Øie
til sig ; — Himlen vinder tilslut, men ikke ved sin Farveglød, — den vin
der, naar alt Lys er slukt, Natten mørk og rolig —
»Naar Stjerner venligt blinke ned«.
Til den modsatte Side sees Grefsenaasen, Ekeberg, Byen og
Solopgangen.
Naar undtages, at Byen nu mindst er 8 Gange større — har snart
sagt en uoverskuelig Mængde Huse og Kirker — er Udsigten den samme,
som da Han ste ens flyttede til Observatoriet, men Bygningen laa den
gang paa en bar, gold Knaus, omgiven af en stor, ligesaa gold Løkke, —
kun en eneste vantreven Furu voksede i Yderkanten oppe ved Peters
borg. Men Fru Hansteen lod kjøre Jord, fyldte op om Knausen, grov,
plantede og vandede, plantede Træer, Buske og Blomster. Knausen er
derfor længst forvandlet til en smuk Høi med skyggefulde Busk
vækster.
Først plantede hun en Birkeallé ned til Kjøreveien — nu Observatorie
gaden —, det falder af sig selv, at Observatoriet laa langt udenfor By
grænsen — hun plantede Syrener, Guldregn og Kaprifolium om
Huset, og endelig plantede hun en Fod lange Kastanjetræer i en Run
ding nede i Dalen under Knausen.
«Her skal blive en kjølig Hal«, sagde hun
Hendes Venner lo
«Oplever ikke jeg at faa godt af Træernes Skygge, saa kan dog mine
Børn faa godt af dem«, mente hun.
Træerne voksede imidlertid til, — i 40 Aar boede Professor Han
steen paa sit deilige Observatorium, og hvormangen Gang var ikke Fa
milien med sine Venner samlet i Hallen under de mægtige Kastanjetræers
Kroner, medens Duften fra de smukke, sjeldne Roser i de velfyldte Rosen
bed derudenom fryder og glæder.
Hvorofte spadserte ikke den gamle Professor omkring med sine Døttre
i den store, velstelte Have.
Fru Hansteen døde allerede 1840.
Hansteen fortæller derom selv med følgende Ord:
. «Lille Juleaften 1840 gav Skjæbnen mig et smerteligt Stød, da min
fortraeffelige Hustru døde kort efter at have besøgt sit Fædreland.
Aaret efter døde min haabefulde Søn Viggo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
