Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Først Riget han nøie vil kjende,
Kjende dets fjerneste Kroge.
Oscar, vor Konge, kommer!
Han Alles Vilkaar vil vide,
Selv Finnerne fjernt han søger!
De har ikke Talsmænd paa Thinge.
Da først for Herren han træder,
Gjør Løftet, ta’r Kronen og hersker!
Leve Kong Oscar!
Kongen takkede for denne Velkomsttale, hvormed
Finnerne modtoge ham, og svarede i nogle Ord, der bleve
gjengivne paa Finsk for den forsamlede Folkemængde.
H. M. forsikrede, at det glædede ham at se saamange
af den tinske Befolkning samlet om sig; thi Finnerne havde
altid været besjælede af Troskab mod Fædrelandet og stedse
stræbt at «frygte Gud og ære Kongen.« H. M. forsikrede, at
den finske Befolknings Ve og Vel laa ham ligesaa nær paa
Hjerte som Nordmændenes og Svenskernes. H. M. vilde gjøre
alt, hvad der stod i hans Magt for deres aandelige og
timelige Vel, uanseet, at de vare et lidet Folk og boede i Landets
Ijærneste Udkanter. De kunde være forvissede om, at
Valgsproget «Broderfolkenes Vel« ligesaavel skulde minde ham
om dem som om Nordmænd og Svensker, eller at i det Hele *
taget enhver tro Undersaat, han være Nordmand, Svenske,
Finne eller Kvæn, stod hans kongelige Bevaagenhed og
Omsorg lige nær.
H. M. ønskede dem alle, liver i sin Stand og Stilling,
Fred og Lykke og Guds Velsignelse.
Efterat have nydt nogle Forfriskninger, som vare
anrettede i det pynteligste og rummeligste Hus paa Stedet, gik
H. M. og Følge ombord i de Elvebaade, som laa færdige ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
