Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Berømmelse af den Mærkværkdighed, at der gaar et stort
Hul eller naturlig Tunnel tværsigjennem det.
Lignende Hul tindes vistnok ogsaa i andre Fjeld paa
Nordlands Kyst, men intet er saa storartet og derhos tillige
saa let tilgjængeligt som Hullet i Torghatten. Efter Maaling
af Professor Mohn*), ligger Fjeldets Top 803 Fod over
Havet og 266 Fod over Hullets Tag. Hullets Retning gaar
fra Sydvest til Nordost. Fra Vestsiden er Hullet synligt
næsten i fuld Udstrækning allerede fra Stranden af selve
Øen lige under Hatten. Fra Østsiden kan man se det fra
Dampskibet af, naar man passer paa i det rette Øieblik,
medens Skibet passerer Brønøsund.
Hullets Længde er 520 Fod. Bredden er ved den
nordostlige Indgang 70 Fod, paa Midten kun 36 Fod og ved
den vestre Udgang 88 Fod. Hullets Høide er ved østre
Indgang 64 Fod, paa Midten 200 Fod og ved vestre Udgang
239 Fod. Hele Torghatten med Omgivelser bestaar af Granit.
Bunden i Hullet bestaar af en Ur eller lutter løse Stene,
tildels af temmelig betydelige Dimensioner. Intetsteds i
Hullets Bund er der fast Fjeld at se, men Taget og især de
næsten vertikale Vægge synes derimod at være af fastere
Fjeldmasse.
Ved begge Indgange risler der Vand ned fra oven, og
sandsynligvis løber der noget Vand under Tunnelens Bund;
thi længer nede i Dalføret, som gaar ned fra Hullet til
Stranden i Vest (se Billedet) løber en liden Bæk.
For at forklare Dannelsen af Hullet i Torghatten har
man tænkt sig, at Landet her engang har ligget meget lavere,
eller at Hullets Bund, som nu ligger 350 — 400 Fod over
Havet, engang har ligget omtrent i Niveau med dette, og «at
den stærke Strøm, som Flo og Fjære bevirker i disse
Farvande, især om den kunde sættes i Forbindelse med Ismasser,
*) Forhandlinger i Videnskabsselskabet i Kristiania 1870. Pag 443 etc.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
