Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Bersvend og Ragnhild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
hed mot Bygdens Guter, det tør jeg ikke med Bestemt
hed paastaae. Rimeligt er det ialfald, at hun om Lør
dags-Kvelden gjorde Undtagelse med Een, og det var
Bersvend Embretsen, Sønnen i Nabogaarden, Trøen.
Bersvend var just ikke nogen særdeles smuk Karl,
men i hans lysbrynte, lidt fregnede Ansigt og blaae
Øine var der noget saa Godsligt og «Truværdigt,» at
det gjorde En godt at see derpaa. Og Gjenterne havde
slet Intet imod at have ham med sig i Dandsen, thi
letvindt, rask og velbygget, var han altid sikker paa i
Rundkastet med sin Fod at naae Tverbjælken, eller
«raake Slinda,» som det kaldes.
Han og Ragnhild vare opvoxede sammen og havde
faaet hinanden kjær, uden at Nogen af dem egentlig
kunde sige, naar denne Tilbøielighed begyndte. Nok
er det, de vilde have hinanden; men saasom nu For
ældrenes Anskuelser i det Kapitel som oftest ere byggede
paa andre Fundamenter end Børnenes, saa var dette
Parti aldeles ikke efter gamle Arne Tjønmoens Sind.
Bersvends Moder, som var Enke, var kommen noget
paa Knæerne efter Mandens Død, og var bleven svært
«udskyldig,» og endnu havde Sønnen ikke vundet at faae
Sagerne reist paafode igjen. Hun havde desuden Ord
for at være en temmelig «kvas» Kjærring, og imellem
hende og Tjønmo-Kallen havde der vel ogsaa af og
til været noget Krangel om Skigarer, som vare faldne
ned, Sauer og Kalve, som vare komne «indpaa,» og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
