Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Baadfarten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
dannede Bagtroppen sammen med en Person, som just
heller ikke hadde sin Force i Benene.
Denne Person var Vesle-Knut, eller som det
i Bygde-Dialektens Udtale lød, Ve 1 1 -Kn u t, en pud
serlig, neppe to Alen lang Nisse-Figur, som i mange
Herrens Aar hadde været etslags Tjener eller Viserdreng
i Huset, hvor han nu allerede maatte betragtes som
Inventarium. Hans Antræk bestod af graae Knæbuxer
med røde Strømpebaand og Spændesko, graa Sidtrøie
og blaa Toplue med rød Bræm og Dusk. Det mærk
værdigste ved Personen var dog hans bittesmaae Been,
der i sin Stilling mod hinanden omtrent dannede et
retvinklet Parallelogram, og derfor ikke syntes indrettede
til fremadgaaende Bevægelse. Men alligevel kom han
dog alltid frem paa disse Been, om det end gik smaat,
og naar man sendte Knut et Ærinde, kunde man altfd
med større Sikkerhed beregne, hvad Tid Budet vilde
komme tilbage, end naar man skikkede Andre, hvis Been
havde faaet en heldigere Konstruktion. Altid var han
fornøiet og tilfreds i sin Stilling, men det mest frem
trædende Charactertræk hos ham var den haardnakkede
Iver, hvormed han aldrig undlod at staae paa sin Hus
bondes og Familiens Bedsfe.
Saadan var Velt-Knut, og saadan er han den Dag
idag, thi endnu lever han som Arvegods i Familien.
Hans Udvortes er ikke bleven synderlig forandret i de
sidste tyve Aar, men naar man spørger ham om hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
