Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Baadfarten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
drevet et godt Stykke længer ned, inden den var istand
til at vende. Dog saae vi strax til vor usigelige Glæde,
at Pigen havde faaet Tag i en af de yderste Grene af
Busken og saaledes holdt sig flydende paa Våndet.
Bedstefader gav allerede Ordre til at dreie ind paa
Elvebanken, for paa den Maade enten roende eller
vadende at kunne komme den stakkels Gjente til Hjælp.
Men, det er vel ei nogen farlig Sag at falde i Våndet,
naar man, saaledes som Ragnhild her, har sin selvskrevne
Redningsmand saa nær. Inden vi kom ind paa Grundene
saae vi Spidsen af en Baad stikke frem paa den nedre
Side af Busken, en Aare raktes ud, som Ragnhild greb
fat i, og nu sørgede Bersvends kraftige Arm for Resten.
Nu gjaldt det blot om de vel kunne komme op
omkring Træet igjen, thi paa Nedersiden var det altfor
farligt at forsøge paa at sætte ud i Strømmen. Ved
Karlenes forenede Bestræbelser lykkedees det dog om
sider at faae Baaden stukket saa langt op, at den kunde
klare Pynten, og snart vare de Side om Side med os
Andre. Men forunderlig nok! paa Ragnhilds Ansigt
spillede et Smil os imøde, muntrere end det der havde
været seet paa lange Tider. Det lod ikke til, at hun
ansaae det Indtrufne for nogen Ulykke. Et trøstende
Ord, et kjærligt Haandtryk af den Elskede, i hvis Vare
tægt hun nu, med den Frelstes glade Bevisthed, fandt
sig saa vel, havde vist allerede givet hende fuld Erstat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
