Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Jeg har en Formodning om, at min Bedstefader
ogsaa havde søgt at virke pa den Gamle i samme An
ledning; thi engang, strax efter Pindstid, da Arne var
inde i Stuen hjemme hos os for at tale et Par Ord med
Bedstefader, hørte vi fra Kjøkkenet af, at denne blev
svært høirøstet. — Gubben var nemlig ikke fri for at
blive hidsig naar han ikke fik Fremgang med Noget,
som han antog for Ret og Godt, hvorved han rigtignok
ofte gik glip af, hvad han ellers maaskee kunde op
naaet. I det samme kom Arne ud, ganske rød i Ansigtet,
idet han i Døren, som for sig selv, men dog saa høit
at vi kunde høre det, sagde: Ja du fæ no bromle saa
mykjy du vil, Gubbe, saa gjær æi no lell som æi sjøl
vil mæ di.» Nogen nøiere Besked fik vi dog ikke om
hvad der var bleven forhandlet, thi Bedstefader likte
ikke, at vi spurgte om Ting, som ikke kom os ved.
Denne Sommer var jeg oftere med Bersvend ude
paa Tjernet i Kveldingen og anglede Åbor, hvoraf der
dengang, forinden Våndet groede formeget til med
Skjæfte og Græs, gaves en uhyre Mængde. Der var ellers
gammelt Venskab imellem Bersvend og mig. Medens
jeg endnu var en liden Prop, skar han oftere Sjækter og
lignende Sager for mig, og mangen Kværnkal af hans
Arbeide snurrede rundt i de smaae Fossefald, som jeg
om Vaaren fik Snevandet til at danne ude i Bakken.
Nu havde han lovet mig, en Dag naar han fik Tid, at
tåge mig med op til Auma, en liden paa Smaaørret eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
