Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
skrige-Familiel), der uden at skræmmes af Vandrerne,
pibende fløi med et langt Stykke fra Træ til Træ, viste
os at Livet ogsaa færdes her. Dog, hvad siger jeg? Paa
den brede med knudrede Rødder idelig overkrydsede
Skovsti var der jo en Uendelighed af Liv og Færdsel;
men det var en lydløs stille Færdsel. Hvor lang en Vei
havde de ikke at vandre, disse utrættelige Myrer, som
her i et uafbrudt mylrende Tog ilede til eller fra deres
Tue hist i det Fjerne, møisommeligt slæbende paa de
lange dobbelte Barnaale, som skulde danne det beskyt
tende Tag over deres kjære Afkom!
Medens jeg, idet vi rask skrede henad Veien, maatte
give mit fulde Hjerte Luft, snart i en lystig Sangstump,
snart i et jublende Udraab, gik min Ledsager taus ved
Siden af mig, og syntes ikke at være i den Stemning,
han paa en saadan Morgen og med et saadant Maal
for Vandringen burde være. Men saa var der og den
Forskjel mellem os, at Bersvend bar en Sorg i Hjertet,
og jeg havde dengang aldeles ingen.
For at muntre ham og ialfald bringe ham til at
snakke, slog jeg ind paa et Emne, som jeg nok kunde
!) Lavskrigen (Carrulus infaustus), en Fugl af Størrelse som
en Trost, med rødlig brun Farve, forekommer ikke saa
sjelden i de nordøsterdalske Skove. Den holder sig gjerne
i Familier paa en halv Snes Stykker eller derover, og er
temmelig spag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
