Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
vundet, og nu vare vi i Skarvang-Rusten. Dette er et
deiligt Sted. Her hvor den bratte Li gaaer over i en
jevnt opad skraanende Dalbund, viger Skoven tilside,
Granerne sprede sig i enkelte Grupper og give Plads
for alleslags Løvtræer, hvilke dog ikke groe tættere end
at der overalt fremkomme solbare Smaasletter med en
kort og fiin, fløielsagtig Græsbund. Men i ringe Af
stand tilhøire stiger Fjeldvæggen lodret tilveirs, hvor
Ørnen har sit utilgjængelige Rede. Og høit over vore
Hoveder i den blaae Luft see vi den mægtige Fugl kredse
med langsomme Vingeslag, speidende efter en Hare
eller et Lam til Frokost for dens graadige Afkom der
oppe paa Klippen.
Her lige over Ørneredet og tæt under Varden er
det lille Indhug, i hvilket min Bedstefader for mange
Aar siden fik det Indfald at plante nogle unge Lærke
træer til et Forsøg paa, hvorvidt de vilde groe i en saa
dan Høide. Men han maatte opsøge et Sted, som ikke
den træfordærvende Gjed lettelig vilde falde paa at
gjæste, og det fandt han da og paa Styrtningens Rand
i en lille mod Nordenvinden nogenlunde beskyttet Af
sats, hvortil en fodbred Sti langs Afgrunnen var eneste
Adgang. Forrige Sommer havde jeg just været med den
raske snart syttiaarige Gubbe deroppe; thi efter et Tids
rum af en Snes Aar, fik han Lyst til endnu engang at
see hvordan det stod til med hans Lærketræer. De stode
der endnu friske og grønne, men den fattige Jordbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
