Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
og den skarpe Luft i disse høie Regioner havde ikke
tilladt dem at voxe. De vare ikkun blevne Dverge. Siden
har jeg engang, efterat jeg blev Student, gjort en Val
fart derop til Varden, men det lykkedes mig ikke at
gjenfinde Nedgangen til det forborgne Sted. Jeg gad
dog vidst om de leve endnu, de stakkels Beboere af
det eensomme Klippefængsel.
Af Buskaben, som vi ventede at møde her, saae vi
dog Intet, thi forsmaaende det kort afgnavede Græs
paa dette daglig besøgte Sted, havde Køerne allerede
draget sig hen i Skovlien, hvor Myre og Bækkedale
frembød en saftigere Plantevæxt. Tollef hørte jeg heller
Intet mere til, hans Horn og Sang var forstummet. For
at give ham en Underretning om min Nærværelse be
gyndte jeg af fuld Hals ogsaa at synge en Stump af
Sautralen; men neppe lød min Stemme førend Budreng
kom ansættende, og i sin vilde Glæde over uventet at
træffe sin bedste Ven, sprang op paa mig og vilde
aldeles ødelægge mig. Da hørtes Hornet atter henne
mod Uren, og i et langt syngende Echo vandrede dets
Lyd frem og tilbage fra Fjeldvæggen over mod Lien
paa den anden Side. Jeg sprang afsted i Lydens Ret
ning, Budreng som Veiviser foran. Imidlertid skulde
Bersvend efter Aftale see til at finde en smekker Birke
stamme, tjenlig til Fiskestang.
Skjult mellem et Par unge Graners lysgrønne Pyra
mider sad Tollef paa Græsbakken med sin Gjæter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
