Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Sæteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sæteren.
<f}r det der?» spurgte jeg min Ledsager, idet vi kom
til den første Vang. Nei der var det dog ikke. Hvor
indbydende end det lille nytømrede Huus med sit fire
ruders Vindue laae derinde paa den frodige Vold, hvor
Græsset stod knæhøit, maatte vi alligevel langs Ski
garen vandre videre forbi denne og endnu et Par andre
Vange. Allesteds var det saa roligt og stille: Kreaturene
laae just nu inde paa sine Trøer og hvilede, nys hjem
komne fra sin Morgenbeite, ingen Mennesker lode sig
see, og selv Fæhundene gad ikke gjøe, idet de dovne
laae og strakte sig i Solvæggen udenfor Sæterstuerne.
Endelig svang vi os over et Skutuled. «Hys, lat os
gaae stilt Gut, her æ Tjønmo-Vangen,» sagde Bersvend,
idet vi nærmede os et gammelt lavt Sæterhuus, hvis
Vinduesglugge vendte ud mod en anden Kant.
I Skjæle-Gangen bleve vi staaende en Stund, medens
Bersvend lyttede ved Døren, om der skulde være nogen
Fremmed indenfor; men vi hørte intet Andet end Lyden
af Vand som østes og Trækopper som flyttedes derinde.
Bersvend aabnede nu den lave Dør, gjennem hvilken
endog jeg maatte bukke mig, for ei at støde Panden.
idet vi traadte ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
