Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Sæteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
tygge °g spise paa, brugende Kjæverne med en isandhed
forbausende Appetit).
«Men hvad mener du, Bersvend,» sagde jeg, «skulde
det ikke nu være paa høi Tid, at vi lavede os til at komme
afsted paa Fiskingen?»
Men Bersvend viste ingen Iver efter at komme af
sted. Med en vis Forlegenhed begyndte han igjen at
snakke om, at det nok alligevel blev nødvendigt for
ham først at see opgjennem Lien et Stykke, da han nu
havde hørt, at Svarten holdt paa at drage sig østover,
for han var ikke fri for at ville traal) paa den Kant.
«Æi ondres paa di, æi du,» faldt Ragnhild os ind
i Talen, «om itte han Velt-Mortein bortpaa østre Van
gen her sku’ ville bi mæ’n Nekkelai nægjønnom Elven
idag. Han har no Slikt aa bestelle, han. Aa saa fækk
du da sjaa da, Bersvend, ker tile du vann aa kaammaa
atende att, om du saa gjek ette næøver sjea, kanskje.»
Og uden at oppebie mit Samtykke til dette Forslag,
bad hun Olaug springe øst paa Vangen ,for at faae fat
i bemeldte Morten.
Men jeg blev meget vred paa Bersvend over dette
forræderiske Frafald, og holdt endnu paa med at gjøre
ham Forestillinger i den Anledning, da Olaug kom til
*) At tråa siges om Heste, som bestandig søge at vende
tilbage til den Egn, hvorfra de ere komne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
