Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Fiskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerne.
Dagen var lummerhed. Intet Vindpust krusede Tjer
nets Speil, hvorfra de tilbagekastede Solstraaler faldt
os blendende og glødende lig i Ansigtet, ide,t vi gik
langs henad den sumpede Bred. Men udenfor Græsran
den saae vi over hele Tjernet Smaafisk gaae og spille
i Vandskorpen, altsom tiest stikkende Hovedet op for
at snappe en graa Fryvil, der havde vovet sig ned paa
det troløse Farvand, medens nu og da et dygtigt Pladsk,
som efterlod bølgende Ringe paa Våndet, tilkjendegav,
at her ogsaa boede en og anden staut Karl af en Ørret
i det dunkle Dyb.
Fisken vilde dog ikke bide her, og da vi af Erfaring
vidste, at det paa denne Tid af Dagen og i saa blankt
Veir, vilde være faafængt at friste den længe i det stille
Vand, skyndte vi os hen over Myrene, indtil vi naaede
did hvor Elven begynder at strømme i Hvirvler og smaae
Fossefald. Da vårede det ikke længe inden en deilig
liden Ørret sprellede i Busken efter en lystig Luftfart,
og Morten erklærede den for at være en «reint otrule’
Kjøe.» Om en Stund laae der ogsaa flere ligesaa «utro
lige» i min Skrukke; men med Morten gik det smaat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
