Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Fiskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
og Væde, da vi i Dagslyset fik rigtig betragtet vort til
rakkede Ydre. Men hvad bekymrede vi os om det!
Det var vist neppe med større Henrykkelse at Noah
i gamle Dage med sin to- og firbenede Skibsbesætning
atter tog den tørre Jord i Besiddelse, end vi nu sprang
op paa Bakken og jublende hilste de gjennem den fine
Regn frembrydende Glimt af Solen, og de guldglind
sende Taagelevninger der hang henne i Tronfjeldets
Side, og Regnbuen som stolt straalede mod den endnu
sorte Skyvæg i Nord. Man maa have oplevet et saadant
Øieblik for ret at kunne føle og forstaae det.
Oppe i Bakken paa en Steen ved Veien saae vi en
Mand sidde med en Pose paa Ryggen. Hvem kunde det
være, som sad der saa roligt, efterat have trodset det
skrækkelige Uveir? Vor Uvished blev snart hævet, thi
da der kom tilsyne en heel Deel hvide Kjæppe, som
Manden samlede op i en Bundt under Armen, vidste
vi strax, at det ikke kunde være nogen Anden end
Tull-Ivar. Dette var en for mig og for Smaagutter i
Almindelighed altfor interessant Personlighed, til at vi
kunde undlate at gjøre en Afstikker hen til ham, for at
see og høre hvordan han havde det efter Uveiret. Men
først maa jeg give Læseren et Rids af Figuren og hans
Eiendommeligheder.
Tull-Ivar var en i sin Tid saagodtsom over det hele
Østland saavelsom i det Nordenfjeldske vel bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
