Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Fiskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
utrettelige Fjeldvandsfisker, der altid sees at flyve lavt
henover Våndet fra den ene Strandsteen til den anden.
I denne lille Fugls gjennemtrængende Stemme er der
noget forunderlig melankolsk, som endnu stedse udøver
sin Virkning paa mig, naar jeg med Fiskestangen ene
vandrer langs med Fjeldaaens stenede Bred.
Paa en Tue ei langt fra mig henne paa Myren sad
en Fjeldloi) og strakte Halsen lang og saae paa mig.
Der syntes at være en Sympathie mellem os to. Ogsaa
jeg maatte sagtens forekomme den at være saadan en
stakkels eenlig Fugl, der jeg sad, adskilt fra hele den
øvrige Verden. Det tyktes mig som om der var hund
rede Mile til Bygden, som om jeg aldrig skulde komme
hjem til Mine, som om jeg var ene tilbage i Ørken efter
en Syndflod, der havde udryddet hele den øvrige Men
neskeslægt. Indtrykket ble tilsidst saa mægtigt, at det
næsten overvældede mig; jeg følte mit Bryst ligesom
sammensnøret; jeg vilde græde og kunde ikke græde.
En Stund blev jeg siddende med Hovedet støttet
mod Knæerne, ude af Stand til at reise mig og gaae
videre, og vilde vist vedblevet længe at sidde saa hvis
ikke en sagte Raslen i Enerbusken ved min Side og
Synet af en spraglet Orm, som bugtede sig ind mellem
Tuerne bag mig, havde skræmt mig op igjen. Skynd
somt forlod jeg det farlige Hvilested, og i det samme
x) Søndenfjelds er den meest kjendt under Navnet Fjeldjærpe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
