Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Uventet Møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
jeg med stolt Triumph viste ham den fulde Fiskeskrukke
og endda et lidet Knippe atpaa. Men Morten spærrede
Mund og Øine vidt op og blev aldeles forfærdet. «Skulle
du sjett Yttare! Nei Yttare sku’ Ingen sjett! Aa slike
otrulene Føskjer!» vare de Udraab, hvori han gjentag
ende gav sin Forbauselse Lufti).
I det samme saae vi Bersvend med Olaug komme
over Ledet. Og bar han ikke i Haanden en stor vakker
Ørret, guul under Bugen med røde Spetter ! Denne Fisk,
som nu jeg fandt «otrule,» og som jeg — saa stor er
Menneskenaturens Skrøbelighed — misundte ham, uag
tet jeg i Tallet vel havde hundrede mere, havde han
faaet paa «Stillen» nede ved Elvens Udløb af Tjernet.
Det var med Nød at man fik mig afholdt fra atter at
gaae ned for at friste, om ikke jeg endda kunde faae
Magen.
Nu kom ogsaa Ragnhild med Melken, og imidlertid
fik Olaug det travlt med at sætte Veslegryden paa og
tilberede den store Fisk, som vi skulde have kogt til
Grøden. Efter Østerdals-Skik hører det nemlig nød
vendigviis Fisk til Flødegrød, naar det skal være rigtig
grumt, og disse to Retter spises da sammen paa den
Maade, at man først lægger Grød paa et Stykke Flad-
*) Ytt are, Yderligere, Forunderligere. «Nei ha du ha sjett
Yttare!» er et meget almindeligt Forundringsudraab, naar
man støder paa noget Usædvanligt. Otrul e n e, utrolige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
