Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Uventet Møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
brød, og Fisken derovenpaa, og dette er den fornemste
af alle Delikatesser.
Idet vi nu sade i Sæterhytten ventende paa at Maal
tidet skulde blive færdigt, medens en livlig Ild paa
Skorstenen allerede beseirede det sparsomme Dagslys
udenfra, fik Bersvend af Olaug en meget nøiagtig Be
retning om min Spidsbubstreg paa Kotrøen, hvorover
han loe indtil han blev liggende langs efter Krakken.
Herved kom der paa Snak flere Historier om hvorledes
Kreaturene kunne være dumme undertiden.
«Kerles va dæ» — sagde Ragnhild, som efterat have
stellet fra sig ude og pyntet sig noget til Høitidskvelden,
var kommet ind igjen, — «kerles va dæ ivaar den Gan
gen da Lasmo-Sauen held paa aa renne kring alle Jora
t’at’n vart mæst sprængt? Dæ va no reint snodi dæ»i).
Denne Begivenhed, som jeg selv havde været Vidne
til, maatte jeg da fortælle, og da den er løierlig nok,
har Læseren kanskee Intet imod at jeg her gjengiver den.
Min Søster havde et Vinterlam, som var hendes eget
og som først paa Sommeren, mens Sauene endda gik
«indpaa,» blev klippet. Men uheldigviis indtraf der
strax efter et stygt Veir med Sneslud og Kulde, og den
arme Stakkel, som havde mistet sin tykke Pelts, gik
x) Kerles va dæ o. s. v. Hvorledes var det ivaar den Gang,
da Sauene paa Lasmoen holdt paa at rende rundt om
Jordet, indtil de næsten bleve sprængte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
