Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Uventet Møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Gampen, staar ophægte utmæ Skigara her1),» udbrød
Kari med forandret Tone, aabenbar i den Hensigt at
gjøre Ende paa denne angribende Scene, thi endnu sad
Ragnhild med Hovedet mot Skorstensvangen og græd
lydt, og Bersvends Øine vare ogsaa fulde af Taarer.
«Gakk ut du Ragnhild aa taak Svarten, aa slæpp en
bortom Hafælla aa sæt Hylda2) paa ’n.»
Bersvend vilde udføre denne Forretning, men Kjær
ringen tillod det ikke. «Aa nei, bi no settand aa kvil
endan ’i Ri; Dø trøng alti kvile Mata, Dø som ska
lægg’ aat Langvæja. Ho Ragnhild gjær snart dæ; ho
æ tamt tæ aa faaraa mæ GampaS).»
Vi bleve da siddende endnu en Stund paa Krak
kene om Skorstenen. Men uagtet Moder Karis gjen
tagne Forsøg paa at bringe Et og Andet paa Snak, og
ihvorvel hendes Forsikring om hendes gunstige Sinde
lag aabenbart havde virket beroligende paa de Elskende,
vilde det dog ikke lykkes at faae Passiaren rigtig til at
j) Æi glømme Gampen o. s. v. Jeg glemmer Hesten
som staaer fæstet her ude ved Skigaren.
2) Hylde, søndenfjelds Helde, en Indretning til at fængsle
(hilde) Hestenes Forbeen, saa at de hindres fra at fjerne
sig langt fra det Sted, hvor de slippes.
3) Dø trøng alti kvile Mata o. s. v. c: I behøve
alletider at hvile efter Maden, I som skulde drage i Lang-
veien. Ragnhild gjør snart det, hun er vant til at fare med
Hesten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
