Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Hjemme fra Laget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
En Visa jag vill sjunga
Kan handa den blir lang.
Nar Hjårtat er betungad
Det blir en svårig Sång.
Mit Mål år så betagen
Når som jag sjunga vill.
Ack ge jag låg i Grafven
Och var ei mera till.
Men da hun kom til den sidste Strofe blev hendes
Maal virkelig «saa betagen,» at hun ikke mægtede at
synge Visen tilende, hvor ivrigen end vesle Sigri bad
om Mere. Og atter hørtes en lang Stund intet Andet end
Vægurets Tiktak og Fluernes Surren under Taget.
Imidlertid var Sigri krøben op i Vinduet for idet
mindste at see ud mod den Kant hvor Bryllupsgaarden
laae, om hun end ikke kunde see selve Gaarden.
«Dæ kjæm in Kær riand’ saa kvast framøver Jora,»
sagde Sigri.
Men Ragnhild brød sig ikke videre om, hvem der red
eller hvem der gik.
«No tæk en opp Grinna aa kjæm heraat. Han ri’ paa
en svart Hest,» vedblev Sigri.
Da reiste Ragnhild sig og gik hen til Vinduet, thi
hun maatte dog see hvem der paa en saadan Tid kunde
komme ridende tilgaarde. Neppe havde hun kastet et Blik
ud, førend hun blegnede med et «Jøssu Namn!» slog
Hænderne sammen og sprang paadør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
