Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Hvorledes det saa videre gik til i og efter Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Let paa Kinden igjen, og aldrig har vel nogen Bruds
Ansigt straalet saligere end det som modtog de hjerte
lige Lykønskninger, hvormed Alle som Een hilsede det
nyankomne Par, medens dundrende Bøsseskud affyredes
til deres Ære.
Men Bersvend med Ragnhild ved Haanden, banede
sig Vei gjennem Vrimmelen hen til min Moder, og idet
han greb og knugede hendes Haand, sagde han: «Nei
alder, alder ska æi glømme dæi for dæ som du ha gjort
mot øs idag. Me har itte Maal hell Magt tæ aa takke
dæi fullbørt.» Og Taarerne saavel i hans som i Pigens
Øine viste, at Takken kom fra Hjertets Dyb.
Derpaa gik de ind og hen for Far Arne, som endnu
med et Par af de gamle Gubber sad paa Krakken.
«Ja ja, dæ fæ’ no saa bi da, Bersvend,» sagde Gam
len, idet han haandtoges med sin vordende Maag. «Æi
ha no ingaang gaat atpaa dæ Or’ æi ha sagt; men Gu’
naade dæi om du fæ mæi tæ aa aangre dæ.»
De sidst Ankomne, som ikke havde nydt det Ringeste
af Gjæstebuds-Beværtningen, skulde nu ogsaa endelig
sættes tilbords, og der blev frembaaret nyt Forraad af
alskens gode Ting. Men Enhver kan nok skjønne, at
det var snart bestilt med den Bordsætning, thi paa en
saadan Dag kan man hjælpe sig aldeles uden Mad, paa
staaer man.
Men saa blev der vel et Liv og en Røre ude paa
Gaarden ! Fra Fjøs og Stald og Skuur og Skygger droges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
