Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Hvorledes det saa videre gik til i og efter Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Munterhed paa Giverens Bekostning ved en komisk Skil
dring af hans Person, Fordreining af hans Navn o. s. v.,
Noget som rigtignok ofte af denne blev kontant betalt
i samme Mynt. Selv var dog Forkynderen den første,
der havde at yde sin Skjænk, og maatte han da i Lys
ningstalen, som rimeligt var, mindst skaane sin egen
Person, for derved at faae saameget bedre Ret til at
gjøre Løier med de Andre. Brudeparrets Forældre, der
sædvanlig skjænkede een eller to Køer, Hest eller slige
mere værdifulde Ting, kom altid sidst i Rækken af de
Givende, hvilket vel iagttoges af Hensyn til, at deres
store Gaver ikke, ved at sættes i Spidsen, skulde paa
nogen Maade indvirke paa de Øvriges Frihed til at yde
efter Evne og Villie.
Som Prøver paa den eiendommelige Stiil og Tone
i disse Lysnings-Rægler kunne vi dog kanskee medtage
et Par Smaastumper af det Lidet jeg husker, uden at
jeg just vil have dem betragtede som særdeles Exempler
paa tønsætisk Folkehumor.
En gammel Enkemand paa over sexti Aar, tandløs
og skaldet, men som dog, efter hvad slemme Folk for
tælle, i den sidste Tid skal have gjort adskillige, des
værre mislykkede Forsøg i Frierveien, har ydet sin Skaal
gave:
«Saa kjæm dæ her au fram in Kær mæ in vakker
Skjænk i Skaala — aa ja, dæ æ inga Sak før døm,
som tænkje snart aa haa Gjestbø sjølve, før døm fæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
