Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Hvorledes det saa videre gik til i og efter Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
ærmer, blev Svartluen, af Fløiel besat med sorte Straa
perler, leveret til Brudgommen, som selv satte hende
den paa Hovedet til en Betegnelse paa, at han dermed
gjorde hende til Kone. Imidlertid blev Psalmeverset
sjunget af Formanden og et Par Medsangere, og Taarerne
saavel fra Brudens som de fleste Tilstedeværendes Øine
viste den almindelige dybe Rørelse over den skjønne
Ceremonie, hvorved Pigen, idet hun ombytter sin Flitter
stads med den simple mørke Dragt, ligesom indvies til
Livets Alvor. Dog brød atter Smiil gjennem Taarerne,
idet den nye Kone ligesom til Gjengjæld satte den uldne
Toplue paa sin Mands Hoved og trak den ret dygtigt
ned over Ørene, en Handling hvori udentvivl ogsaa laae
en symbolsk Betydning, som vi ville overlate til enhver
Ægtemand selv at udgrunde.
Da saa tilsidst den mørkblaae fine Vadmelstrøie var
kommen paa, stod Ungkonen der fix og færdig, et Skud
knaldede atter, og med Musik i Spidsen begav Toget
sig ind i Brudestuen igjen, hvor nu Svartluen skulde
«dandses ind.» Thi vel nok er Svartluen sort, men der
for skal den dog ikke miste sin Andeel af Livets Lyst.
Og Spillemanden stemte atter klunkende sin Fele
og trampede sine dobbelte Taktslag, og snart dreiede
Alting sig paany i Polskens hvirvlende Ring, medens
mangt et skingrende Hei! og Hust! tilkjendegav det
kipne Ungdomsmods Overmaal af Dandseglæde. Men
tilsidst syntes det ikke længer muligt for Mennesker at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
