Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Hvorledes det saa videre gik til i og efter Brylluppet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Og da vi vare komne ind paa den lange Furumo,
var allerede min lille Søster sødelig indslumret paa
Moders Skjød; jeg derimod holdt mig vaagen og sad
taus, lyttende med en let Gysen efter den underlige
dirrende Lyd, som den mystiske Fugl, Kveldknarren, nu
og da lader høre dybt inde i Skoven. Sommernatten be
gyndte allerede at blive dunkel, men den var mild, og
fra det tette Skydække, som bedækkede næsten hele Him
len, faldt nogle faa lunkne Regndraaber. Men nede ved
Aaserne nord i Tøndalen fremglimtede under Skydæk
ket en smal gyldenblank Stribe, forkyndende Solskin
og godt Veir til Morgendagen.
Næste Formiddag førend vi endnu vare færdige at
begive os afsted til Gjæstebudsgaarden — og idag
skulde vi vandre Veien tilfods — saae vi tyende høi
tidsklædte Kvindemennesker komme gaaende Stien over
Jordet mod vort Huus. Vi kjendte dem snart for at
være Ragnhild Tjønmoen og en af Grandkjærringerne,
hvilke nu rimeligviis kom for at faae Følge med os ned
gjennem Moerne til Bryllupslaget. Og saaledes var det.
Medens de sade i Kjøkkenet og ventede paa os, fik vi
vide, at de just havde været henne hos Bersvends Moder,
for, eftersom Skik og Brug er, at forlange hendes forme
lige Samtykke til Forbindelsen mellem ham og Ragn
hild. Det er nemlig ikke nok at Gutten «maalbærer»
i Pigens Huus, der maa ogsaa et Slags Kontra-Maal
bæring til fra hendes Side førend Forlovelsen kan ansees
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
