Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 SOLLIEN.
at ta lidt af den nu og da og liste sig ned til
bygderne igjen, skal han friste livet — — —
Slig tænker jeg mig, at han kom denne første
til Sollien.
Men ikke en levende sjæl fandt han deroppe,
men desto flere dyr. I skogen græssed i idyllisk
ro den store, kongelige elg, paa fjeldet for de
lette, fuglefri renflokker, luften var fuld af ryper,
og de store barfugle hækked fredelig som tamme
høns. I de stille, blanke fjeldsjøer gik ørreten
og blev stor og fed som laks, mens de poetisk
rødspættede smaaørreter dansed henrykt om i de
stride elver og ikke kjendte livets fristelser i form
af spraglede fluer paa snor. Men det første
menneske, som kom, blev ogsaa dyrenes første
menneskelige fiende. Og snart kom der flere,
snart en drabsmand, snart en tyv. Lidt efter
lidt ryger det snart her, snart der i skogen.
Rygtet om de rige jagtmarker heroppe siver ud
og kommer ned i de store bygder, hvorfra jægerne
snart kommer i mængdevis, helst fra Rendalen og
Storelvedalen, som fra gammel tid er kjendt for
sine dygtige skyttere. Ikke med gevær, men med
pil og bue, kom de disse, første jægere.. Endnu
kan man træffe til at finde gamle, forrustede
jern-pile af ca. 3 dm. længde og med skaar i for
buesnoren; ligesaa forrustede jernspyd og mure efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
