Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
KIRKEN’.
alteret, ladet dem løbe i lange linjer langs taget
eller sat dem ind i kantede skjold eller kunstig
flettede kranser — alt, forat du skulde læse og
se hans forbarmende kjærlighed. Digtet smaa
vers har vi, malt hans hellige apostler, ødslet med
farver, forgyldning og udskaarne blomster omkring
alteret, hængt en snor af brogede perler i vakre
slyngninger over — foragt ikke, hvad vi gjorde;
vi gjorde det for dig!
Draget af kirkeklokkernes beskedne lille sang
gaar en og anden derind. Stille og vemodig
sætter de sig ned og ser sig om i den
mennesketomme kirke.
Men overflødigt og rigt strømmer sollyset
ind gjennem alle de smaa ruder, spiller paa
alterets sølvstager, blinker i den gamle
messinglysekrone, danner blaahvide og gulhvide folder i
det kniplingskantede alterklæde, streifer præstens
hvide messeskjorte, varmer op de smaa tørre
fluer, som sover sin vinterdvale i vinduskarmer
og sprækker, faar dem til at summe sommerligt
igjen — forsøger saa at bore sig ind i haarde
menneskehj erter.
Velsignede sol, hvad har du ikke udrettet i
dit lange liv! Ufortrødent har du pudset og
blanket selv vor tarveligste stas, utrættelig har
du varmet og vækket smaa tørre fluer og store
haarde mennesker, saa ogsaa disse begyndte saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
