Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
PBÆSTEGA ARDEN.
ha en hel fortælling alene, eller ikke en
fortælling, naturligvis, men et digt, eller ikke et digt,
naturligvis, men en serenade maatte det være,
naar de efter sit muntre dagværk — dette
dagværk, som bestaar i at svæve i fjeldblaa luft og
gabe lidt, saa flyr maden lyslevende ind i
munden paa dem — har fløiet til ro i sine reder
under præstegaardens tag, naar de en liden stund,
den let sommernatslørede, folder de spilte vinger
sammen, lukker det syngende, jublende neb og
hviler det lille lykkelige hode mod sin mages hvide
bryst. Da vilde jeg synge for dem min serenade,
mere forelsket end den, sydens unge mænd synger
under den elskedes balkon, synge dem min tak,
fordi de kommer med favnen fuld af varme
eventyr fra syden, fordi de kommer med sindet fuldt
af ferieglæde og forelskelse, fordi de prater og
traller saa muntert, at vi glemmer, at her hverken
er syrener eller roser eller lærker eller alt det
andet, som hører sommeren til.
Svalerne de er sommeren her.
Naar de pludselig en dag efter den lange,
lange vinter, som drysset ned fra himmelen,
sidder paa taget allesammen og skravler og ler
— Herregud er det saa muligt andet end at bli
munter og glad som en svale og synge og tralle
som den?
Men vil vi høre det allerintimeste svaleprat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
