Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
PBÆSTEGA ARDEN.
digere tænkte de paa reisen, den store over havet,
den, som mor havde fortalt dem om i de
studslige regnveirsdage inde i redet, før de havde lært
at bruge sine vinger.
Reisen, ja.
En dag, kort efter den store generalprøve,
kommer vi ud og finder det saa underlig stilt i
luften.
Aa, de reiste tidlig, tidlig idag, mens vi
endnu sov, uden farvel, uden et ord til tak for
sig! De kunde da gjerne banket paa ruden til
os, eller sunget en liden stump saa høit, at vi
havde vaagnet! For vi havde da været saa snille
mod dem og ikke en eneste gang skjændt. fordi
de i sommerens løb rent havde ødelagt
præste-gaardens renommé for klare vindusruder!
Men naar jeg tænker paa al den glæde, de
har givet os, saa har de nok rigelig betalt sin
husleie; det er vi, som blir tak skyldige, og
gjerne skal jeg indfri den gjæld: Deilige svale,
tak for den korte, men vidunderlige sommerglæde,
du skjænker os. Kom igjen og bo om vor lille
lysegrønne præstegaard hvert aar, forlad den
aldrig, for da blev det ingen sommer her, naar
ikke du kom til vederlag for syrenerne og
roserne og altsammen, som ikke kan leve i fjeldets
korte sommer. Men din sang er mere end
syrenernes lillafarvede duft, og dit hvide bryst er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
