Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
PBÆSTEGA ARDEN.
om fyrstikker i omfang og tørhed, saa indsaa der
at det var bedst at lægge denne havedrøm om
gulerødder og erter bort sammen med drømmene
om syrener og roser.
Men bjerken staar der altsaa alene, midt
paa den grønne plæn, og trodser baade sneen og
stormen og kulden. Og elsket blir den med
næsten ærbødig kjærlighed af alle i præstegaarden;
at røve en kvist fra den betragtes som
helligbrøde, for der er ikke flere end denne ene! .
Bjerken er det haardføreste træ, som vokser
længst tilfjelds, staar det saa tørt i
naturhistorien. Men vent lidt, saa skal jeg fortælle det
paa en anden maade, for ikke skal nogen faa
mig til at tro, at den fine, bløde bjerk af
naturen skulde være af et grovere slag end den
haarde, stikkende gran eller furu. Naturligvis
var det disse robuste, mandhaftige naaletrær, som
skulde klatret høiest tilfjelds, og ikke den fine
ungmø, bjerken.
Men naaletrærne vilde ikke; og skogen laa
der dyster og tung, uden kvindeligt liv og ynde,
og lierne sluttet saa braat; intet lyst løvbaand
mellem dem og fjeldet, for bjerken bodde i varme,
rige lande først. Sikkert var den det fineste,,
tendreste, mest forkjælede af alle trær engang,
født grevinder allesammen. Men saa kom
fuglene fra nord paa sine vinterbesøg og fortalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
