Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
HØSTSLAGTNINGEN. »55
gynde igjen? Mere ser ikke vi, for vi rømmer
for det rædselsfulde syn; men vi ved, at svaret
er det bedøvende slag, som brutalt gjør ende
paa alt. Og mens dyret vrider sig i den sidste
dødskamp, staar slagteren og et par kjærringer
geskjæftige omkring, ængstelige for ikke at
opsamle hver draabe af det blod, som for nogle
sekunder siden flød i det friske, kraftige dyr.
Mad, mad til de graadige mennesker skal det
altsammen bli.
„For nogen rovdyr vi mennesker er," sa
jeg til slagteren, da jeg en stund efter blev
kaldt ud for at være tilstede ved ophugningen af
kjødet.
„Ja, vi har naa magta vi, da."
„Vi har saa ja, men en vakker dag kommer
her kanske nogen endda større og mægtigere
væsener fra en anden klode og behandler os som
vi nu dyrene".
„Værsgod, skal ikke være mig imod," svarte
han.
„Der gives —," begyndte jeg, men holdt
pludselig inde. Jeg vilde fortalt ham om
vegetarianerne, men blev ræd, at han til svar skulde
sluge et stort stykke raat, varmt kjød lige for
næsen paa mig; og desuden havde jeg jo selv
bestilt’ ham til at slagte for mig! Da kunde det
jo lidet nytte for mig at snakke om vegetaria-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
