Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TULL-INGEBORG.
71
nikker eller rettere blunker lidt med øinene, naar
de liilser.
Men lian Semming har rede paa lidt af hvert
og ved at belægge sine ord saa nydelig pent.
„Ingen bok er som bibelen, lel," siger han
fromt til præsten. Men naar en skal sige det,
som sandt er, saa er han Semming ingen snil
mand, og ikke er det godt at vide, hvad han
beundrer i bibelen, hvis det ikke skulde være den
gammeltestamentlige myndighed som ægteherre
og fader. For det er med Semming som med
saa mange andre store mænd, hans private liv
holder ikke maal med det offentlige. Spørg bare
Tull-Ingeborg.
„Han far er saa hard, saa hard; han blotner
aldrig," vil hun svare.
Og bed hende fortælle om, da mor hendes
døde. Da graater hun, saa taarerne render stride
som en bæk nedover kinderne hendes.
„Aa Gud, aa Gud, jeg hugser saa væl den
dagen. Hu laag og skreg og bar sig og bøljed
som en okse. Men han far gjek ud og ind og
sa dem fek vente i længste laget med at hente
hu bæsmor i Bretiiingen. Hu hadde biet forløst
før uden hjælp, saa gjek det vel naa au. Men
nei, det gjek ikke den gongen. Hu mor døde, hu."
Og her tar graaten hende slig, at den vesle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
