Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TULL-INGEBOHG. 77
derborte, som havde solen og lyset, ogsaa maatte
være gode og snille.
Stille og slåp nærmer hun sig døren til
farens stue og lytter ved dørsprækken, før hun
gaar ind.
Saa underlig stilt der var — — han skulde
vel ikke — –-Med ett strømmer der
ligesom ny kraft gjennem det slappe legeme, og ett
stort ønske fylder hele hendes sjæl: Glid han
var død! Saa slåp hun at sulte mere, saa slåp
hun at bli slaat og sparket, og saa var det
hendes altsammen! Stabburet med fleskeskinkerne
og smørbutterne, alt dette, som lian gjerrig
gjemte og sparte paa! Saa var stuen hendes,
pengene i strømpefødder! Saa kunde hun kjøbe
alt det, hun vilde, behænge stuen fra gulv til
tag med røde og grønne stakker, hænge slinden
fuld af gilde sjaler, la kaffekjedlen koge dagen
lang!
En vild glæde gjennemstrømmer hende —
––— da hoster det derinde tørt og
skarpt.
Som i søvne lusker hun bort igjen, sætter
sig bgeglad og slåp paa marken med hodet mod
en gran. Retnu kommer solen paa sit
kvælds-besøg. Taahnodig ligger baglien og venter.
Stakkars Tull-Ingeborg! ogsaa du venter
paa noget fra solen, noget med lys og lykke i;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
