Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83 GAMLEMOR BEGRAVES.
Og saa kommer dagen, en lys maidag med
sprættende løv og fuglekvidder. Svalerne er netop
kommet; de flyver om det kjendte tag og leder
efter rederne fra ifjor. Gamlemor flk ikke hilse
paa „sulua" iaar; de kom, efterat hun var
sloknet. Men saa mangen en gang har hun hilst
dem velkommen, naar de kom med vaarbud efter
den lange vinter med sne og mørke.
I 82 aar har gamlemor levet paa denne
samme gaarden, et stille, indestængt liv mellem
høie fjelde. Livet ude i verden kjendte hun ikke
mere til end det, færdesmanden fortalte, naar han
paa hjemturen fra byen flk hvile i hendes store,
lune kjøkken. Men naar han kom, satte
gamlemor rokken bort for at høre nyt, lidt fra denne
rare verden, Iran selv aldrig fik se. Hun hørte
godt efter, og gløg var hun, saa hun havde nok
greie paa noget af hvert.
Kom bare ikke og tro, at gamlemor var
dum! Det kunde du heller aldrig tro, om du
havde set hende sidde paa sin plads i storstuen,
naar der var fremmede, med denné værdighed,
som er de norske bondekoners.
Hun saa næsten fornem ud i sin sorte kjole,
sort silketørklæde bundet i stive brætter om hodet,
og sort silkeforklæde hængende stivt nedover
skjørtet. Yenlig bød hun gjæsterne sit
„Velkommen tel".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
