Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
PAA SKOLEEKSAMEN.
„Ja," hvi’skes der igjen i kor; men denne
gang gaar der ligesom en liden skygge over de
sorgløse barneansigter, som en fjern anelse om
dødens gru.
De gamle bøier igjen de trætte boder, og et
suk høres i stilheden.
„Hvor kommer vi saa hen, da?"
„I jora," svarer en jente uforfærdet; det har
hun da set saa mangen en gang, at de døde „farer
til jora".
„Ja, legemet; men sjælen da?"
Og nu løftes de lyse barnestemmer igjen til
et stort samstemmigt kor:
„Til Gud i himlen, vel!"
„Javist," siger lærerinden. Der farer nok
noget igjennem hende om, at hun vist ogsaa
burde nævne den anden mulighed, men — helvede
og slige klare barneøine — hun gaar hurtig
videre.
Senere paa formiddagen har de historie,
geografi og naturfag over ett, og nu faar de lov til
at fortælle og svare i kor hele tiden, for at det
skal gaa lidt raskere. Somoftest forstaaes intet
uden et samstemmigt hyl, bare af og til, paa de
vanskeligere punkter, faar en eller anden begavet
enkeltmand ordet. Snart er det en af
„lægprædikanterne," som i gemytlige landsmaals-ord lar sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
