- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
16

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skue. Om de have yttret noget saarende, er ikke let at
see; der havde kun været en Uenighed mellem dem og
Fader angaaende et Vers, der skulde sættes under deres
Faders Portræt. Nu havde Christine »i sin søsterlige
Fortrolighed« talt meget med ham om det Forhold, der burde
opretholdes imellem dem, som og mellem ham og hendes
Brødre, og maaske ikke været fri for at blande nogen
Bitterhed ind ved Tanken om, hvad Fare der var for at
miste denne Hjærtensskat. Det er ikke tydeligt, hun selv
forsikrer, at der aldeles intet fornærmeligt er sagt. Han
har imidlertid følt det saa, og paa sin Hjemreise til
Ny-kjøbing, hvortil han var bleven kaldet i Mai Maaned, havde
han i Roskilde, hvor han havde taget Afsked med sin
Forlovede, beklaget sig derover for hende, om end i en Tone,
hvoraf det fremgik, at han ikke tog sig det nær.

Men hun tog sig det overmaade nær. Oprørt over
den bestandige Fortrolighed, som Søsteren vilde
vedligeholde med hendes Elskede, og vred over, at der skulde
siges noget paa ham, lod hun, heftig som hun var og
slagfærdig i sin Tale, Søsteren vide, at hun godt forstod
begge Sider af Sagen, og endte med, at hun sagtens selv
havde digtet hele Historien for at sætte ondt mellem ham
og hendes Brødre. Dette virkede saameget stærkere paa
Søsteren, som hun selv -maatte føle, at hun var gaaet for
vidt i sit Venskab, og maatte nu føle, at »han havde
svigtet den Tillid, hun havde havt til hans Charakter«. I
et meget bevæget Brev anklagede hun ham strengt, sendte
ham den omtalte forseglede Pakke tilbage, og forlangte
sine Breve igjen, »da en Forlovet er lidt letsindig med
sligt.« Først efter flere Maaneder svarer han:

»Kjæreste Veninde! Jeg modtog en Pakke og et
Brev fra Dem, som jeg maa tilstaae, jeg aldrig havde
ventet.

At jeg ikke med et Ord har talt til Jakobine derom,
vil De kunne forstaae. Heller ikke behøver jeg at
for-sikkre Dem, hvor smerteligt det er mig at være Aarsag til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free