Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Misforstaaelse mellem Dem og hende. Men —
hvorledes kan Deres Brev tale til mig i en Tone, som om De
havde glemt, at De engang var Aarsag til min største
Lykke og — jeg vil ikke tilføie — Ulykke, thi denne, jeg
forsikkrer Dem det helligt, har jeg aldrig tilskrevet Dem,
men ene mig selv? Hvorledes er det muligt, at De kan
troe de Baand søndderrevne, som — for første Gang
nødes jeg til at tilstaae Dem det med Ord — min
Ungdoms første, inderligste og aldrig ganske udslukkede
Kjær-lighed knyttede? Kun i den faste Tillid til Deres Venskab
og Redelighed, at De strax tilintetgjør dette Brev, kan jeg
tale oprigtig til Dem. Hvor kan De have glemt den
inderlige lidenskabelige Heftighed, hvormed Jak fra Barn
af allerede rev os saa at sige til sig, og ikke nu tilgive en
Misforstaaelse fra hendes Side, som jeg rigtignok er Skyld
i, men, tro mig som en ærlig Mand paa mit Ord, ganske
uskyldigt. Thi jeg fortalte hende blot, som man fortæller
om løst og fast, naar man kommer fra en Reise, hvad De
havde fortalt mig, at Deres Brødre havde sagt om mig.
Men for Alvor kan De da vel ikke tænke, at jeg skulde
have været saa ondskabsfuld at tilføie, De havde gjort det
for at sætte Splid mellem Deres Brødre og mig. Det er
dog en aabenbar Urimelighed; det maa jo tvertimod være
Dem magtpaaliggende, at jeg som Deres tilkommende
Svoger er Deres Brødres Broder, som jeg ogsaa er det, og
det ret af Hjærtet. En ubetydelig Trætte kan jo opstaae
mellem de bedste Venner, og jeg vil aldeles ikke fragaae,
at det Brev, jeg i Anledning af Deres Faders Portrait fik
Bloch til at skrive til Emanuel, var en dum Streg af mig,
som kun en Smule Forfængelighed kan undskylde, men fra
Hjærtet kom det ikke.
Vær ikke længere vred paa mig og Jak! De veed
dog, at De har ikke bedre Venner end os to. Aldrig,
aldrig forsvinder de Følelser, som den første Ungdoms
lykkelige salige Dage nedlagde i vor Barm. Jeg var
een-gang lykkelig. Jeg haaber forvist at blive det igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
