- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
21

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til ham, udøser han ret sit Hjærte om det Uføre, han
havde at kjæmpe med under hans Eftermand.

»Her har man ikke den mindste Anelse om, hvad
Filologi er, eller om den Ærbødighed, man skylder de
Udodeliges Manes. Jeg har aldrig hørt Mage til
Examination af Latin i øverste Klasse. Men det faaer ikke at
hjælpe. Siden jeg har faaet den, vil jeg absolut ikke
tale et dansk Ord i den, hvormeget end min Rector
protesterer derimod.«

Rectoratet i Kolding havde han allerede dengang
Haab om, da hans Svoger, Erik Tauber, som beklædte
det, havde havt Tilbud om et theologisk Professorat ved
Universitetet, hvilket han dog afslog — »af ubegribelige
Grunde,« siger min Fader.

Mine Forældre vare dog langtfra at beklage, at de
endnu i tre Aar vare bundne til Falster, da de havde dette
Hjem inderlig kjært. De havde ogsaa et landligt Tilhold
i Sommertiden, som glædede dem meget. Min Farbroder
Christian Fibiger var den Tid Forpagter paa Bramslykke
paa Hardenberg Gods, en eiendommelig Mand, som jeg i
min Studentertid kom til at staae i et meget nært Forhold
til. Mellem ham og Fader var der et sandt
Kjærligheds-baand, snart mer end broderligt. Deres Dannelse og
Livs-gjerning var saa forskjellig som mulig. Den ene havde i
al sin Ungdom vugget paa Havet mellem Europa og Asien
som simpel Matros og sled nu i sit Ansigts Sved med den
Jord, som i daarlige Tider bar ham Torne og Tidsler; den
anden havde kun dyrket Phantasiens Have og havde intet
havt at bruge sine Arme til, men ligefuldt var deres Sind
og Hjærtelag saa ens, at deres Længsler fra hver sin Side
sloge sammen.

Min Moder havde endeløst meget at fortælle om disse
Smaareiser til den store Forpagtergaard, med Udsigt til de
mægtige lollandske Herresæder, deres Adelsslægter og
Fortid, lige til den mystiske Side af forfaldne og forladte
Borgbygninger med de Beboere, der ikke forlode dem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free