Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde to Stokværk foruden det steile Tag, blev det øverste
først taget i Brug, altsom Kulturen steg.
Der var Plads nok, og en underlig Labyrinth af
overflødige Kroge. Ikke mindre i Udenværkerne. Gaarden
skraanede opefter mod en Bagbygning til Stald og Lade.
Fra den førte en Dør ud til Slotsbakken, som høinede sig
steilt lige fra Døren, og endnu mere fra den til Siden
liggende Have, hvor en tre Alen høi Graastensmur støttede
Bakken. At bestige denne Mur og ved Hjæld af
Æbletræernes Grene at komme over det høie Plankeværk, der
reiste sig ovenpaa den, hørte til Storværker for Smaafolk.
Men daglig maatte det gjøres. At hoppe gjennem
Ladedøren var jo ingen Ting, og op paa Slotsbakken maatte
man jo; ogsaa ind i Ruinen gjennem Kjældergluggerne,
eller entrende opad Murrevner til Vinduesgabene.
Den Ruin med dens mægtige mørke Kældre, dens
nedfaldne Taarntrapper, dens Bjerge af Murbrokker, sønder
-slaaede Ornamenter og sære fantastiske Sandstensansigter,
dens høie Sale med grøntbegroede Murtinder, og den blaa
Himmel derover, alle disse Belysninger gjennem Porte og
Vinduesgab, blev mig saa hjemlig, at jeg, hvergang jeg
kjedede mig, og Born kjede sig forfærdelig tidt, maatte op
og afsøge den. Heller ikke i Skumringen lod jeg mig
afskrække, den Gru, den da vakte, var uimodstaaelig.
Naar saa i Morgenstunden alt var saa høitidsfuldt,
Allikerne kaglede deroppe omkring Kjæmpetaarnet, som
det kaldtes efter de to Sandstenskolosser, som endnu stod
paa Hjørnerne af det paa langs spaltede Taarn, og Taagen
lettede over Egnen — hvor var da Udsigten henrivende;
udover Byens Tage med stille, rygende Skorstene, Aadalen
med sine høie kuplede Bakker, den blanke Slotssø og
Skovene langs Fjorden lige til Fyen i det Fjerne.
Kun elleve Aar, og naar man trækker de første tre—fire
altfor barnlige fra, saameget færre, tilbragte jeg i disse
Omgivelser; men det var nok til at gjore mig til omtrent
alt, hvad jeg siden er bleven til, om end de Kildespring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
