- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
34

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den svage, tilsidst hjælpeløse Mands Livs Støtte, kraftig,
overlegen og trofast, som hun var i alle Livets Forhold.

Hun var ret Moders kjære Veninde, og hvad hun
ikke var for Moder, var hun for os smaa, vi tilbad hende.
Jeg omtaler hende noget udførligere, fordi hun var den
første Anledning til at mine barnlige Øine blev aabnede for
legemlig Skjønhed. Hendes Charakter har jeg først senere
lært at forstaae, men at hænge om hendes Hals og see
hende ind i de mærkværdige Øine og nævne hende med
de kjærligste Navne, var den sex, otte Aars Drengs
Henrykkelse.

Ikke at det just fremmede Værket; jeg mindes ikke,
hvad jeg lærte af hende, det skulde da være at forstaae
tydsk Tale; men dette lærtes bedst, mens vi hang over
hende ved Kakkelovnsbelysning i Mørkningen. Fik jeg
derimod oppe i Læsestuen en Tavle eller Skrivebog at
passe, gled jeg gjerne ned under Bordet, og saameget hun
end trak i mig og skjændte paa Tydsk, satte jeg dog et
Æsels passive Modstand mod hendes velmente
Anstrengelser.

Til Undervisning hørte ogsaa Musik, og da Moder
elskede den, og Fader var en Kjender af første Rang, blev
vi saa tidlig jeg kan mindes, holdt til Klaveret. Men det
lykkedes ikke. Musikalsk Begavelse er vistnok arvelig, men
Arveligheden er som bekjendt et lunefuldt Væsen, ingen
af os Born arvede vore Forældres Evner i dette Stykke.

Min Fader musicerede ikke meget selv. Han havde,
hvad der dengang var ret almindeligt, fra sin Ungdom
spillet Floite, og undertiden hørtes dens vemodige Toner
oppe fra hans Værelse, men det var dog kun i min
tidligste Barndom. Han har sagtens mere benyttet
Instrumentet for at opfriske en Stemning eller Erindring end for
egentlig at drive Kunsten. Derimod samlede han om sig,
hvad der i den lille By kunde findes af musikalske Kræfter,
hvortil den omtalte Capellan var ham den bedste Stotte,
og min uheldige Lærer, en Skolelærer, tilligemed den gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free