Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi kom altsaa i Skole, det vil sige, da Broder
Christian skulde i Skole, maatte jeg følge med, som ved al
Ting et Par Aar for tidlig. Jeg sad ogsaa altid nederst i
Klassen. Vistnok kunde der i Flokken findes Drenge, der
var endnu mere efterladende end jeg, skjønt der hørte
noget til; i’ alt Fald var der dem, der havde meget
tungere ved at lære; men det var min Faders
Grundsætning, at hans Sønner ikke maatte see ned paa de andre,
og jeg mindst, jeg sad altsaa nedenfor min Broder. Det
var forst efter min Faders Død, da den nye Rector havde
indført Omflytning efter Characterer, at jeg ved den sidste
Examen, Jeg var til i Kolding, til min store Forbauselse
blev den øverste i Klassen, og dermed i hele Skolen, da
jeg — ogsaa for tidlig — var kommen op i den øverste
Klasse, som var treaarig. Jeg var da 13 Aar.
Det faldt mig dog ikke ind, at jeg virkelig fortjente
den Plads, saameget mindre som jeg følte Misforholdet
derved, da jeg som den yngste ogsaa var den mindste, og
var vant til at see op til de store Kammerater. Jeg vidste,
at jeg i den Vinter ikke havde været synderlig flittigere
eller ordentligere end jeg pleiede. Det vidste min Fader
ogsaa, saalænge han levede.
Engang ved en Examenshøitidelighed, da han for
Forsamlingen af Byens Flonoratiores oplæste Examens Udfald,
og hver Discipel, naar han blev nævnt, maatte træde frem
og modtage sin Charakterbog i Følge med nogle
opmuntrende eller formanende Ord, sagde Fader, da Raden
endelig kom til mig, ikke andet end: Jo større Gris, desto
bedre Lykke. Forsamlingen lo, og jeg listede skamfuld af
uden nogen Glæde over mine udmærket Godter. Jeg
vidste, Fader havde Ret. Jeg havde som sædvanlig rapset
nogle flygtige Kundskaber sammen i det sidste Øieblik, var
mødt med den Fripostighed, hvormed jeg altid har
for-staaet at give halv Underretning Skin af fuld Vished, og
havde havt en ren Lotteri-Lykke. At jeg ligefuldt gjorde
mig til for Kammeraterne, og at min flittige Broder gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
