Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
først ikke vidste, hvad det var, men da jeg opdagede, at
denne Lyd kom fra Fader, der laa ubevægelig og
ubevidst, var det ikke til at udholde. Dog kunde jeg ikke
saaledes bevæges af Sorgen som de, der kjende den
bedre.
Da vi igjen blev førte ud, foer jeg ud i Gaarden og
strøg fortvivlet frem og tilbage, forunderligt, mest
fortvivlet over at jeg ikke kunde sørge saameget som jeg
burde over at Fader gik bort. Du skal sørge, du skal
ikke være en saadan hjærteløs Knegt som du pleier,
sagde jeg til mig selv, men jeg kunde ikke græde som
Moder og de andre. Jeg listede ind igjen og stod i min
Angst og lyttede og lyttede til den forfærdelige Lyd
derinde i Sovekamret. Endelig efter nogle Timer tav den,
jeg hørte Moder hulke, og nu kom hun ind i Dagligstuen,
segnede om paa en Stol, tog os alle tre i Favn, og sagde:
Nu har I ingen Fader mere.
Under alt dette var i min Sjæl altid Forfærdelsen
stærkere end Sorgen. Jeg kunde ikke magte det
Ube-kjendte. Om Natten hørte jeg min Faders Skridt og saae
ham i forvirrede Drømme, og om Dagen listede jeg om
og stirrede med uhyggelig Angst paa de sørgelige
Forberedelser. Ved Begravelsen iagttog jeg saa spændt alt,
hvad der foregik, at da jeg 40 Aar efter gik efter min
Broders Kiste ned ad samme Gade og hørte de samme
Klokker ringe, og stedede ham til Jorden paa samme
Kirkegaard, var det mig, som ingen Tid var gaaet, som om
disse Klokker havde ringet alle de Aar. Men blod kunde
jeg ikke blive, kun see og tænke.
Der gik ikke mange Dage efter Begravelsen, og i dem
har jeg sagtens drevet Tiden hen som jeg pleiede, drivende
omkring som et speidende Dyr. Saa faldt jeg hen i en
svær Nervefeber, og vidste i en Maanedstid af intet.
Kræfterne groede vel til igjen, kun blev mit Helbred ikke
mere, hvad det havde været. I flere Aar følte jeg mig
afkræftet, hvergang samme Aarstid vendte tilbage, og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
