- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
55

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

denne Sygdom, maa jeg antage, har den Nervesvaghed,
som jeg Livet igjennem har lidt af, første Gang viist sig.

Vintren gik sin Gang, og vi kom meget ud. De
nærmeste Venner stredes om at have Moder hos sig om
Aftenen, og jeg troer i Grunden hele Byen følte Trang til
at gjøre hende noget godt. Caspar kom hjem for at
hjælpe med at ordne Faders Efterladenskaber, og medens
han forfattede Katalogen, var jeg ivrig med at hente ham
Bøgerne ned af Bibliothekets Hyller.

Moder førte en lang Brevvexling med sine Søskende,
om hvorledes hun skulde indrette sig som Enke, og hvor
hun skulde tage Bolig. Flere Steder blev bragt i Forslag,
især ville Erik Tauber gjerne have hende til Frederiksborg.
Men ogsaa hendes andre Brødre vare meget opoffrende
med at tilbyde hende Hjælp, saa hun var i Tvivl om,
hvad hun skulde vælge. Tilsidst havde hendes
Barndomshjem dog saa megen Magt over hende, at hun besluttede
at nedsætte sig i Roskilde. Saameget mere som hun havde
mest Tillid til den Skole, der stod under Faders Vens,
Rector Blochs Bestyrelse, og hendes Brødre ogsaa
saa-ledes var villige til at yde hende aarlig Pengehjælp.

Saaledes blev det besluttet, at ved Foraarets Komme
skulde vi afgaa til Sjælland. Det maatte skee til Søs, thi
saa lidt end Moder turde beholde af sit store Huses
Indbo, var der dog altid saameget Gods, at der ikke kunde
tænkes paa at føre det over Land. Der blev altsaa gjort
Aftale med en Jagtskipper, det var Befordringen dengang.
I Reglen gjorde enhver, der ikke havde rigeligere Raad,
Reisen mellem vore Lande paa disse Smaaskibe. De
gjorde samme Tjeneste hos os, som Trækskøiterne i
Holland. Enhver veed det, men der er faa nulevende som
have prøvet det. Især Studenterne var henviste dertil.
Vilde de hjem i Ferien, kom de ofte til at ligge 8 til 14
Dage at brydes med Modvind og Sø.

Det var ved Midten af April 1834, at den svære
godmodige Skipper Halmø var seilklar, agtende som en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free