- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
62

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sildig hjem. Skolearbeidet maatte gjøres i Mellemtimerne,
som det kaldtes, de Tider der tilbragtes med at vente paa
Lærerne, der ogsaa kom for sildig.

En anden Adjunkt, Ågerup, en høist elskværdig og
aandfuld Mand, der døde i sin beskedne Stilling, tog sig
ogsaa af mig. Om Vinteraftener tog han mig hjem til sig,
og vi sad da til efter Midnat og studerede Hebraisk.
Davids Psalmer og Profeternes Taler begyndte at høine sig
over mine andre Idealer; baade Sprog og Indhold var mig
for svært, men netop at jeg ikke kunde magte det, gjorde
at jeg ikke kunde modstaae det. Ved saadanne Ting
husker jeg ikke, at min Broder var med; vistnok fordi han
var tilstrækkelig beskjæftiget med sit Skolearbeide, som
han besørgede ganske anderledes samvittighedsfuldt end jeg.

Mit Forhold til ham har altid bedrøvet mig, gjør det
ogsaa nu, da han er i Evigheden, endog langt mere end
før. Jeg har ikke været ham saa god en Broder, som jeg
burde, og som han fortjente. Hvergang jeg tænkte paa
ham, elskede jeg ham, men jeg tænkte for lidt paa ham.
Jeg var altfor optagen af mine egne Lyster, til at kunne
lægge Mærke til, at han trængte til et fortroligere Forhold.
Bedre gik det heller ikke, da vi kom fra hinanden; Moder
maatte stadig minde mig om, at jeg skulde skrive til ham.
Naar jeg saa gjorde det, vaagnede Kjærligheden, og jeg
skrev i min kjærligste Tone.

Han følte sig tilsidesat, og da han havde god Gave
til at see sig selv i mørk Belysning, blev de stærke og
tidt pudsige Udtryk, som han brugte derom, til noget
mere end Spøg. Han var den af os, der mest lignede
vor Fader baade i Sind og Udseende.

Moder skiftede altid Vind og Sol fuldkommen ligelig
mellem sine Børn. Hvad hun i sit Hjærte tænkte om
mig, er jeg ikke istand til at sige, end ikke i den Tid, da
vi kom i et ganske anderledes fortroligt Forhold til
hinanden. Jeg skulde troe, at hun endog i min Manddoms
Dage har næret en Del Ængstelse for mine farlige Veie,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free