Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagtens da endnu mere dengang. Hun gjorde da, hvad
der var rigtigt, hun nedsatte mig i sine Ord, fordi jeg selv
satte mig saa høit. Christian trængte derimod til at
støttes, og naar han sad med sit krøllede Hoved paa
hendes Skulder, og sagde: »Jeg vil være hos Moder, for
hun holder mest af mig,« var det ikke uden Grund, at
hun kaldte ham sin bedste Søn. Vi andre gjorde det
ogsaa, og mens vi gjorde vor Ret gjældende til ogsaa at
have vor Del i ham, blev det vor familiære Talemaade at
kalde ham »vor fælles.«
Veninder havde vi ogsaa, men jeg havde ikke den
Fornemmelse, at jeg havde nogen Fremgang hos dem.
Jeg var paa Kothurnen, og fandt ikke de unge Piger
værdige til at beundre dette Fodsmykke. Saa veltalende jeg
var i den lærde Kreds, saa kjedsommelig var jeg i en
Selskabsleg. Kun een af dem var jeg en virkelig
Beundrer af, og nærmede mig til hende kun med
Ærbødighed. Hun fortjente det ogsaa, det er Margrete Thrige,
Søster til min Svoger Søren.
De hørte hjemme i Rectorboligen, og den var
dengang et velsignet Hjem. Den hvidhaarede, men endnu
fuldkommen kraftige Fader var god at komme til og hans
Hustru var ret en Typus paa den Art Mødre, hvis
kjær-lige Omhu og forstandige Raad enhver veed, man frit kan
tage til saameget man behøver.
Den ældste Datter — ikke dog hendes, thi Bloch var
anden Gang gift — var Sørens og Margretes Moder,
Enken Margrete Thrige, et fint og elskeligt Væsen. Det
var hende vi med ærbødig Forundring hørte om, at hun
havde været den »Blonde Rene,« som Poul Møller
besang for »sit smalle Liv og sin Jomfrugang,« og som vi
nu saae som den, »der dulgte et Lig af sit yndige Bryst
bag en sort Modest.« Men hun dulgte visselig ikke sit
af mild Kjærlighed spillende Ansigt, det var i høi Grad
værdt at see.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
