Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staae og vride sine Hænder ved hendes Grav. Og paa
Skolen kom han, sent nok, slentrende som det fæleste
Billede paa Vranteri, jeg nogensinde har seet; skjældte os
ud for snavsede og ækle Drenge, vi var, hug os
Stile-bogerne i Hovedet, og satte sig med Haanden under
Kinden, stønnende at han ikke kunde udholde at tale til
saadanne Lømler.
Men naar han tilstrækkelig havde faaet os indskjærpet
den for os ganske morsomme Sandhed, at han vilde være
fri for at høre os, hvad vi havde at sige, var Vaas, saa
tog han dog sig selv til at tale. I Begyndelsen søvnig og
snærrende, men alt som han glemte os over sit Æmne,
steg Foredraget til saa glimrende Skildringer, at jeg ingen
Lærer har lyttet til med mere Velbehag eller lært mere
af. Han var en ny Tids Mand, og enhver Ting han
berørte, faldt alt gammel Skoleskimmel af.
Domkirken — ak ja! Forhaabentlig gjemme dens
Hvælvinger ikke blot Mindet om døde Konger, men ogsaa
om levende Christendom, men det sidste var den Tid
rigtignok kun et Minde, og snart lige saa dødt som
Kongerne. Dens to Præster var ligesom Præsten ved
Fruekirke af den sørgelige Race, som unegtelig gjorde sig
fortjent til at affærdiges med det fæle Udtryk: Døden paa
Prædkestolen. Det eneste, jeg veed at sige til deres
Undskyldning, er, at saaledes og ikke anderledes var Præster
dengang. Mynster roser sine første Prædkener, dog er
jeg bange for, at den Tid han læste dem op, er det ikke
lykkedes hans Tilhørere at opdage deres Værd.
I Roskilde blev der harpet Fjerdingprædkener af, og
snøvlende sunget vandede Psalmer som andre Steder,
medens en enkelt agtbar Smaamand eller gammel døv
Kone saaes i Krogen af de tomme Stole. Kun den øverste
Stol var fuld af en af Skolens Klasser, som morede sig
med at skjære deres Navne i Pultbrættet, eller tankeløst at
gloe paa de sære Epitafier og Prædkestolens malede
Uglebilleder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
